Ioner og salte

Ioner: Et Ion er et atom der har fået en elektrisk ladning fordi den har mistet en eller flere elektroner.

Der findes både positive(kat-ion) og negative ioner(an-ion), hvis man tager negative og positive ioner sammen, kan de danne en salt.

Hvis et ion består af flere atomer, kaldes de sammensatte ioner.

Hvis en ion bliver opløst i vand, bliver vandet elektrisk ledende, det er af samme grund at der kan gå strøm gennem saltvand, men ikke demineraliseret vand.

Elektronegativitet: Er grundstoffernes evne til at tiltrække og holde fast i kemiske bindinger. Hvad for en bindingstype det er, bestemmes af elektronegativiteten mellem de atomerne, der er involveret. Det kan dog blive bundet permanent, hvis elektronegativiteten er høj nok, det kaldes en ionbinding. Og hvis der er en meget lille forskel, vil der opstå en kemisk polaritet i bindingen.

Elektronegativitetsforskel	Bindingstype
Mindre end 0,5	upolær kovalent
Mellem 0,5 og 1,6	Polær kovalent
Mellem 1,6 og 2,0 med kun ikke-metaller involveret	Polær kovalent
Mellem 1,6 og 2,0 og et metal er involveret	Ionbinding
Større end 2,0	Ionbinding

Redox Manganat (mg)

Mn2+ (aq)	Mangan II ion (gennemsigtig)
MnO4- (aq)	Permanganat-ion (pink-lilla)
MnO2(s)	Mangan oxid (brunsten)
MnO42- (aq)	Manganat-ion (grønt)

Permanganat-ionen, MnO4-, farver vandet violet

Manganat-ionen MnO42-, farver vandet grønt

Manganoxid (brunsten), MnO2 , er et uopløseligt salt, som danner brunfarvet bundfald

Mangan-ionen, Mn2+, er farveløs

kMno₄ (aq) -> MnO₄^- (aq) + k⁺ (aq)

Hvis lilla bliver til gennemsigtig, betyder det fx. at Permanganat -> Mangan II ion

Husk hvad der sker, når du opløser salte i vandet (f.eks. Fe SO4 → Fe2+ + SO42-)

Sulfitionen (SO32-)  oxideres altid til sulfationen (SO42-)

Jern(II) ionen (Fe2+) oxideres altid til jern(III) ionen (Fe3+)

Sulfationen kan ikke oxideres mere, så hvis den er der, så er den blot en tilskuer.

Husk at natriumsulfit er et salt!

Husk at kaliumpermanganat også er et salt!

Husk at jernsulfat også er et salt, og at det ikke betyder noget, at den hedder .7H2O (disse vandmolekyler opløses bare)

Titrering stopper når der ikke er mere Jern II fordi når vi tilføjer Mno4- så er der ikke mere Fe2+ til at reagere med, så MnO4- beholder struktur og farve, så vandet bliver lilla.

Oxidations tal regler

Eksempel 

Svovl

( +2 ) + x + ( -6 ) = 0

H₂S = 2 + x = 0

So₂ = -4 + x = + 

SO₃ = 6 + x = 0
H₂SO₃ = x = + 4 

SO₃²¯ = 

HSO₄¯  = 

S²¯ = 

S₈ = 

0 = ingen ladning 

1) lægger OX1 - tal sammen = 0 = eller ladning 

2) O = OX1 - tal på -2 

1. H = OX1 - tal + 1 

Summen af oxidationstallene = ladning

Jo flere plusser der forsvinder, jo flere minus er der tilbage.

H har altid en oxidations tal på +1

O har altid en oxidations tal på -2

Afstemning af Redox reaktioner

Det der sker er at 5 elektroner fra Metallet (Fe) flyver over til atomen mangen, hvor så de 4 oxygenen deler sig fra mangan, og hvor så 8 elektroner kombinere sig med oxygen og bliver til vand så 

Fe + 2  ------>  + 3 TABT 1 e¯   x5 jern elektroner 

Mn +7  ------>   +2  Fået  5 e¯

5Fe²+ + MnO₄   ------> 5Fe³+ + Mn2+  ₃ 

• 10 -1 -----> 15 + 2 + 

---------------------------------

     + 9              17+ 

8h+ + 5Fe²+ Mno₄¯ -> 5Fe³+ Mn²+ + 4H₂O

               8H                                   8H

              40x1                               4 0xi

Redox afstemning 

1. Tjek Oxi - tal ( hvor mange e⁻ skifter ejer ) 

Og afstem ( husk negler for oxi - tal ) 

1. Tjek ladning 

-> Surt -> tilføj kl⁺ ( venstre )

-> Basisk -> tilføj OH⁻

3) Tæl H og O : Passer det eller passer der ikke forfra 

kommer elektroner, så faΩlder oxidations tallet. 

Andet eksempel

H2S + NO3- ---> SO4-- + NO    (sur opløsning)

find først de atomer der ikke er sikker: S og N

brug det er = 0 formel tingen på begge sider af lig ---> når det er gjordt så sammenlig og find ud af hvor stor forskellen er: S - 2 ---> +6  (tabt) 8e- og N + 5 ---> +2 (fået) 3e-

pilen er pilen i reaktionen. jeg ganger dem med hinanden: S - 2 ---> +6  (tabt) 8e- * 3 og N + 5 ---> +2 (fået) 3e- * 8     altså     3H2S + 8NO3- ---> 3SO4-- + 8NO

nu glemmer jeg hvad jeg har lavet og bruger kun resultatet. find ladningen på begge sider: 3H2S + 8NO3- ---> 3SO4-- + 8NO          ------->     ladningen er kun - og + som står bag et stof.

i dette tilfælde er det 8NO3- = 8- og 3SO4-- = 6-.

når jeg ved det kan jeg finde hvor mange H’er og O’er der er. da den hedder 8- ---> 6- mangler jeg 2+ for at få det til at gå op. jeg insætter derfor 2 H’er: 

2H+ + 3H2S + 8NO3- ---> 3SO4-- + 8NO

jeg indsætter H’er først fordi det er en sur opløsning. man tjekker H’er først: 

2H+ + 3H2S ---> ingen      ------>        2H + 6H ---> ingenting  

altså skal der bruge 8H på venstre side eller 4H2 ---> 4H2O

derefter tjekker man O’er for at være sikker:

8NO3- ---> 3SO4-- + 8NO + 4H2O         ------>    24O ---> 12 + 8 + 4 = 24O

altså hedder den: 2H+ + 3H2S + 8NO3- ---> 3SO4-- + 8NO + 4H2O

Ammoniak og saltsyre

En syre er et stof som afgiver en Hydron.Der skal være stærk polaritet i bindingen til H. Der er elektronitet forskel mellem H og det elektron den er forbundet til. 

En Base er et stof som kan modtage en Hydron. 

Mol/molær

1. 1M HCl = 1 Molær saltsyre
2. 1 Molær = 1 mol / 1L
3. 1 mol = vægt i unit (molekylær vægt skrevet om i gram)
4. 6,02 * 10^23 = 1 Mol
5. 
   
6. C = n / V

pH

Uanset om vand er surt, basisk eller neutralt, så er antallet af H3O+ * OH- konstant.

Antal H3O+ / L

Mol / L 

Antal OH- / L

Mol L

Når ting er i ”[    ]” sådan en firkant, så er det i mol per liter. 

Spændingsrække

Nogle elektroner er villig til at give elektroner videre til andre elektroner, det kan opgøres med en række.

”K Ba Ca Na Mg Al Zn Fe Pb H2 Cu Ag Pt Au” Stofferne kan tage elektroner fra alle dem til højre for dem. Det er sådan fx. rust opstår. 

Natrium har en effekt sammen med vand, hvor vandmolekylet sprænges og der bliver dannet en ionforbindelse hvor Na+ er bundet til OH-

Elektronelektricitet

Nogle atomer har en bedre evne til at tiltrække elektroner end andre. Kemiske forbindelser betyder at elektroner ikke bare render rundt omkring. Vand fx, elektronerne opholder sig ofte hos Oxygen end hydrogen, fordi det trækker dem mere.